Pressemeddelelse
MIKA Tool Welding – ny forhandler af Cloos i Danmark
Det verdensomspændende tyske firma Carl Cloos Schweisstechnik gmbh har fået ny forhandler i Danmark. Bjarne Nielsen, som har været det primære ansigt på Cloos’ produkter de sidste 12 år, er gået sammen med en tidligere kollega og branche-kending, Michael Dybdal. Sammen har de startet et nyt selskab, MIKA Tool Welding ApS.
Michael Dybdal har de sidste 11 år drevet MIKA Tool – sammen med Bjarne er der nu stiftet et nyt selskab, som skal give gode synergier i begge selskaber. Som navnet på det nye selskab indikerer, så er der fuld fokus på svejseteknik fra Cloos. Bjarne vil fortsat være produktchef på Cloos og være den primære person som besøger kunderne og taler med dem om produktionsoptimering og hvad Cloos kan tilbyde.
Udover Bjarne, er der samtidig blevet tilknyttet tre service teknikere, som alle kan servicere Cloos maskiner ved nedbrud, eller de kan assistere med programmeringsopgaver ol. Alle tre service teknikere er kendt fra branchen og har også tidligere serviceret Cloos maskiner, dvs. at de kan tilgå jobbet, uden oplæring. De er klar til at servicere alle de kunder der måtte have behov for det.
MIKA Tool Welding kommer til at have kontor og lager i Randers, på samme adresse som MIKA Tool. Herfra vil der være mulighed for at servicere kunder med reservedele og andet tilbehør til Cloos maskiner. Der vil naturligvis være flere dele som kommer til at blive lagerført, præcis som Cloos kunder tidligere har været vandt til. Andre dele vil blive bestilt hos Cloos til direkte levering.
MIKA Tool, vil stadig være et selvstændigt selskab som tilbyder værktøjer til stans, buk og laser. De medarbejdere som er en del af MIKA Tool, vil fortsat være at finde her, men de kommer også til at supportere kunderne hos MIKA Tool Welding. Selvom der er tale om to selvstændige selskaber, er planen i praksis, at de to selskaber skal være en helhed, som tilbyder en bred vifte af kvalitetsprodukter til kunderne. Det er ikke væsentligt, hvilket selskab der tager sig af hvad, for alle medarbejdere har erfaring fra metalbranchen.
Det nye setup har været nogen tid undervejs og Bjarne har varetaget Cloos kunderne i denne mellemliggende periode – nu er det officielt, hvordan det nye setup skal være fremadrettet og det er med stor glæde, at MIKA Tool Welding overtager forhandlingen, sammen med Bjarne.
Bjarne og Michael udtaler;
Alle kunder, gamle som nye er velkommen til at kontakt os for at få en snak om et fremtidigt samarbejde. Vi vil gøre vores absolut bedste for at sætte kunderne i centrum og yde en service der lever op til de forventninger man nødvendigvis har, når man køber vores produkter. Vi er på landevejen og har altid tid til en kop kaffe. Kontakt info er som følger:
Bjarne Nielsen, partner og produktchef: Mobil +45 4033 9755 Mail bjarne@mikatool.dk
Michael Dybdal, partner: Mobil +45 2329 4143 Mail michael@mikatool.dk
Kontor: Telefon +45 8641 4143 Mail info@mikatool.dk Web www.mikatool.dk